Tandkødssygdomme og din generelle sundhed – sådan påvirker de hinanden
Tandkødssygdomme og din generelle sundhed – sådan påvirker de hinanden
De fleste forbinder tandkødssygdomme med ømt tandkød, blødning ved tandbørstning og dårlig ånde. Men forskningen viser, at problemer i munden kan række langt ud over tænderne. Tandkødssygdomme – også kaldet parodontale sygdomme – kan have betydning for hele kroppens sundhed og er forbundet med en øget risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og komplikationer under graviditet. Her får du et overblik over, hvordan tandkød og krop hænger sammen, og hvad du selv kan gøre for at forebygge problemer.
Hvad er tandkødssygdomme?
Tandkødssygdomme opstår, når bakterier i mundhulen danner belægninger (plak) på tænderne. Hvis plakken ikke fjernes regelmæssigt, kan den udvikle sig til tandsten og skabe betændelse i tandkødet – en tilstand kaldet gingivitis. Ubehandlet kan betændelsen brede sig til det væv og den knogle, der holder tænderne fast, og udvikle sig til parodontitis.
Typiske symptomer er:
- Blødning ved tandbørstning eller brug af tandtråd
- Hævet, rødt eller ømt tandkød
- Dårlig ånde
- Løsere tænder eller ændringer i tandstilling
Parodontitis udvikler sig ofte langsomt og kan i begyndelsen være næsten symptomfri. Derfor opdages sygdommen ofte først ved regelmæssige tandeftersyn.
En betændelsestilstand, der påvirker hele kroppen
Når tandkødet er betændt, frigives bakterier og betændelsesstoffer til blodbanen. Det kan påvirke kroppens immunsystem og skabe en lavgradig, kronisk inflammation, som belaster flere organer. Det er denne sammenhæng, der gør tandkødssygdomme til mere end et lokalt problem.
Hjerte-kar-sygdomme
Flere studier har vist, at personer med parodontitis har øget risiko for åreforkalkning, blodpropper og forhøjet blodtryk. Betændelsesstofferne fra tandkødet kan bidrage til, at blodkarrene bliver stivere og mere tilbøjelige til at danne plak.
Diabetes
Sammenhængen mellem diabetes og tandkødssygdomme går begge veje. Højt blodsukker gør det lettere for bakterier at trives i munden, mens betændelsen i tandkødet kan gøre det sværere at regulere blodsukkeret. Derfor anbefales personer med diabetes at være særligt opmærksomme på mundhygiejnen.
Graviditet
Gravide med ubehandlet tandkødsbetændelse har en øget risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Hormonelle ændringer under graviditeten kan desuden gøre tandkødet mere følsomt, hvilket gør god mundpleje ekstra vigtig i denne periode.
Andre sygdomme
Der forskes også i mulige sammenhænge mellem parodontitis og sygdomme som gigt, Alzheimers og visse former for kræft. Selvom årsagssammenhængen endnu ikke er fuldt klarlagt, tyder meget på, at en sund mund kan være en vigtig del af den generelle sygdomsforebyggelse.
Sådan forebygger du tandkødssygdomme
Den gode nyhed er, at tandkødssygdomme i høj grad kan forebygges – og i mange tilfælde standses, hvis de opdages i tide.
- Børst tænder to gange dagligt med fluortandpasta og en blød tandbørste.
- Brug tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt for at fjerne plak mellem tænderne.
- Få regelmæssige tandeftersyn, så begyndende problemer kan opdages tidligt.
- Spis varieret og undgå for meget sukker, som fremmer bakterievækst.
- Undgå rygning, da det nedsætter blodgennemstrømningen i tandkødet og øger risikoen for parodontitis markant.
Hvis du allerede har symptomer, kan tandlægen eller tandplejeren lave en grundig rensning og eventuelt en behandlingsplan, der stopper sygdommens udvikling.
Læs også:
Mundsundhed som en del af helhedssundheden
I mange år blev mund og krop betragtet som to adskilte områder, men i dag ved man, at de hænger tæt sammen. En sund mund er ikke kun et spørgsmål om pæne tænder – det er en vigtig del af kroppens samlede balance. Ved at tage hånd om tandkødet passer du samtidig på dit hjerte, dit stofskifte og dit generelle velbefindende.
At investere tid i god mundhygiejne er derfor ikke kun en vane, men en del af at tage ansvar for hele din sundhed.
Læs også:
